5:2 diæten - Dag 8

5:2 diæten virker

Hej læsere!

Maude er på banen igen på 5:2 diæten – og i dag på fuld mave. Det vil sige, jeg kan faktisk ikke spise så meget dagen efter en fastedag. Jeg spiste frokost hos min far, og jeg var ved at eksplodere af mæthed meget hurtigere end ellers. Som regel kan jeg jo spise som en hest. Det er en tyk mave, der skal mættes.

Men efterhånden har jeg erfaret, at jeg ikke er særlig sulten dagen efter faste, og igen er det bare superfedt, når man er overspisertypen. Jeg har heller ikke lyst til at spise for meget. Jeg er simpelthen så pissemotiveret på det vægttab.

Af samme grund ved jeg heller ikke, om jeg vil skifte kur her, når ugen slutter. Det var meningen, jeg skulle videre…og teste Carb Nite Solution, som jeg er sikker på giver et hurtigere vægttab end 5:2 diæten. Men jeg er VILD med denne kur. Jeg ved ikke, hvad den gør, men den gør noget godt! Nu ser jeg lige, hvad vægten siger på søndag, og så må jeg genoverveje.

Jeg ved godt, mine læsere tænker, at jeg er blond og dum – fordi sådan ser jeg ud, men I kan trygt regne med, at Maude anmelder ærligt. I ved, jeg slår hårdt ned på fidusmagere, og derfor kan I også regne med, at når jeg siger, 5:2 diæten er fantastisk, så passer det. Fuck 8-timers kuren gange en million!

Hvis I har spørgsmål om kuren, svarer jeg gerne. I kan også læse mere om den her: http://politiken.dk/tjek/ECE2027772/ny-sundhedstrend-lad-vaere-med-at-spise/

Vi seees!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5:2 diæten - Dag 8