Maude siger hej

Hej søde piger og fyre.

Undskyld, undskyld at Maude forsømmer jer. Det er ikke fordi, jeg ikke tænker på jer, det er bare fordi….nej, jeg vil altså ikke tale om det.

Men! Inden længe kommer der konkurrence til jer. Maude har nemlig drænet Jim Lyngvild, som er en af mine bedste venner, for noget dejligt Raunsborg håndcreme. Det var det, jeg bestilte til jer, fordi jeg kan stå 120% inde for, at det er supergodt. Også til fødderne. Men meget mere om det, når konkurrencen skydes i gang. Jeg lover, det bliver meget snart.

Raunsborg håndcreme

Kys fra Maude.

PS. Nyder I også solen i dag? Maude gør. Igennem vinduet i hvert fald.

Tip til lakering af negle

Hej søde piger og fyre

Kender I det, at man lige har lagt to perfekte lag neglelak, og man så skal pølse? Akut. Man ved jo bare, det kommer til at fucke det hele op!

Nåh, men det skulle Maude altså. Tju hej, ud på lokum og forsøge at trække bukser ned uden at negle kom i berøring m. stof. Gik nogenlunde. Og så kunne jeg sidde dér i hundrede år og vente på, det tørrede færdig.

Det blev jeg altså træt af. Så et godt tip fra Maude: Tøm tarmen før du lakerer neglene på hænderne. Det gør ikke så meget med fødderne. Medmindre du er virkelig retarderet.

Kys fra Maude.

Hvorfor jeg er stille

Jeg ved godt, jeg er stille, og at I savner Maude. Men jeg leder efter min ene øjenvippe. Den er pist væk!

🙁

Flødekartofler a la Maude

Hej søde piger og fyre

I dag sad jeg midt i mine skovundertrusser, og fik sådan lyst til flødekartofler. Og eftersom jeg er en handlingskvinde, som man siger, så tog jeg ud for at købe ind.

Vupti. Her er de så:

flødekartofler

Ikke fordi det skal være en madblog her hos Maude, men jeg regner med, I er smadderinteresserede i alle detaljer af mit liv – således også mine flødekartofler.

Hvis I vil vide, hvordan man laver dem, kan jeg lige hurtigt fortælle det.

Man tager en pose frosne kartofler, som man eventuelt har købt i Netto. Det vil jeg dog fraråde, da deres kartofler smager ad lortens til. Så køb dem et andet sted.

Så hælder man dem i et ovnfast fad (sådan et fad, der kan tåle at komme i ovnen. Det må gerne være hvidt), og så hælder man en masse piskefløde og Mornaysauce henover. I skal ikke spare på det. Derefter krydrer man med sine yndlingskrydderier. Og hvidløg, hvis man er til det. Det er Maude ikke, for man ved aldrig, hvornår man skal være kysseklar, så den risiko løber jeg simpelthen ikke.

Derefter propper man hele pivtøjet i ovnen på 225 grader i alm. ovn, indtil de er færdige. Det tager cirka 40 minutter. Men check hellere, for halvrå kartofler smager virkelig skidt. Og flødehalløjet skal også være helt cremet, ikke tyndt.

Velbekomme.

Man kan spise nærmest alt kød til. Og grøntsager, hvis man er til det.

Næste dag, skal man nok løbe lidt ekstra, hvis man ikke vil tage på i vægt. Eller også kan man tænke: Skidt pyt, det feder først i morgen, og der er jeg ikke hjemme.

Eller noget..

Kys fra Maude

Marabou Black

Hej søde piger og fyre

I skal ikke tro, Maude kun spiser usundt. Min aftensmad så fx sådan her ud:

marabou

Chokolade er godt for sjælen. Og imod rynker. Det er nemlig sådan, at jo tykkere man er, des færre rynker får man, fordi man jo bliver helt udspilet på en måde.

Så et godt råd fra Maude til jer, søde venner: Spis flere kalorier end I forbrænder.

PS. Lakridsen giver lige det hele et ekstra pift. Sådan lidt eksotisk, ik’? Men når de skriver “BLACK” på den måde, så tror jeg, det er fordi, de vil ha’, vi skal assosi…accosier…tænke på stor, sort diller, når vi spiser chokoladen! Det gør Maude i hvert fald.

Godnat, Chicas!

Varm leverpostej

Hej søde piger og fyre

I dag var der en, der sagde til Maude: Maude, du er komplet hjernedød.

Og så stod jeg bare “Hvad?”. Som om, det skulle være en dårlig ting. Hun aner tilsyneladende ikke, at det er et krav for at blive en populær modeblogger, så jeg tog det som en kompliment.

Nåhmen, jeg synes lige, jeg vil dele et billede af min frokost:

leverpostej

Nej, det er ikke Baileys opkast, det er dejlig varm leverpostej. Med fedt under. Maude holder nemlig allermest af gammeldags husmandskost, så det er det, jeg spiser mest.

Jeg ved godt, andre bloggere som regel bilder jer ind, de spiser sundt. De tager billeder af Skyr og grøntsager, men i virkeligheden, når der ikke er kamera på, så kører de fede winerbasser i skrutten. Og kaster det muligvis op bagefter. Det må I ikke citere mig for, for så risikerer jeg bare at ryge  for en dommer.

Men altså…Maude er HELT autentisk. Når jeg har spist leverpostej, så siger jeg det. Endda uden agurk. På den måde er jeg modig, og det viser også, I kan regne med mig. Hjerte hjerte.

Kys fra Maude

Genopstandelsen

Hej søde piger og fyre

Maude er lidt ligesom Jesus, kan man godt sige. Maude er nemlig genopstået. Det var jeg nødt til, fordi I savnede Maude så meget, og begyndte at lave ballade over det.

Det er faktisk lidt, som når man er nødt til at skrive en figur tilbage i en tv-serie, fordi de er megapopulære – Noget man nok ikke lige regnede med, de ville blive. Men I elsker Maude, fordi jeg ikke er så om de andre Modebloggere. Jeg er tykkere og mere autentisk. På den måde kan I bedre relatere.

Og så har jeg en vindende personlighed.

Nåhmen, det var faktisk ikke meningen, det skulle gå så hurtigt m. åbningen af min nye blog (Jeg har selv lavet headeren. Hvor fin er den liiige?), men i formiddags da jeg stod op, så jeg, at jeg allerede havde haft over 500 besøg. I MÅ virkelig ha’ savnet mig meget. <3

Så jeg tænkte: Vupti! Så springer vi ud i det med det samme. Griber nuet. Karper m. diademer, som man siger på Sydfalster.

Desværre har jeg ikke noget hår endnu, så der kommer ikke lige nogle #Selfies, før det er på plads. Min kat, Bailey, har nemlig ædt mit hår, mens jeg sov. 🙁

baileymhår
Bailey taget på fersk gerning. Og så et kig til Maudes fødder. Hjerte Hjerte.

Men nu smutter jeg igen. For nu.

Ses snart, skønlinger.

Møs fra Maude

PS. Hvis I er meget glade for, jeg er tilbage, så like min Facebookside eller send mig drænergaver.

Maudes professionelle anmeldelse af Raunsborg-event hos Jim Lyngvild

Hej søde piger og fyre

Som Maude jo allerede har videoblogget en hel del om, så var jeg i går til en total vigtig event i Frederiksberg Have på Restaurant Mælk og HurtigKnald. Det var awesome. Jim kom mig løbende i møde, da jeg ankom med søde Sofie. Og så kyssede vi. <3

jimogmaudeJeg sværger..jeg har kæbelinje i virkeligheden

Der var mange kendisser som mig selv, presse, drinks og fødevarer. Jeg smagte dog ikke på maden, for det første fordi jeg er på Nupokur, og for det andet fordi Maude ikke er til underligt forfinet mad. Der var fx ikke cupcakes eller vitaminvand, som jeg er vant til som modeblogger. Men I får lige et billede af noget, der lignede vatrondeller, men som ikke kan ha’ været det, for folk spiste det uden at se mærkelige ud i hovedet bagefter. Men ok, kendisser står jo model til meget uden at lade sig mærke med det..Måske var det vatrondeller, men ingen turde sige noget til det. Måske vatrondeller er det nye sort? Der er trods alt ingen kalorier i, og man kan få en pose til discountpris i ethvert supermarked. Så er der flere penge til tøj osv.

 

Vatrondeller på brød

Jim og hans samarbejdspartnere præsenterede Raunsborg-serien. Maude må indrømme, den er lækker og meget naturlig i det, som I ved, så fik jeg en gavepose, så jeg kan stå totalt inde for alt, jeg siger. Parfumerne duftede dejligt. Denne her er min favorit:

I kan roligt købe alle produkterne, hvis I er sundheds- og naturfreaks. Det er parabenefrit og alt det der man ellers går op i, når man er typen, der ikke spiser æg fra burhøns.

Men det skal ikke kun handle om Jim. Maude er trods alt i fokus, og fik sagt hej til de andre kendte. Dog ikke Mads Larsen, han var omgivet af to tynde siv, og virkede ikke synderligt betaget af mine krøller eller mit voluminøse korpus.

Elisa Lykke

Elisa var totalt sød ved Maude. Og så er hun smuk. Det er fordi, hun generelt undgår ris, når hun spiser sushi, og fordi hun træner som en vanvidsramt i det lokale SATS. Maude overvejer, om vi skal blive veninder. Tror, hun har gode forbindelser.

Jackie Navarro
OH MY GOD, Jackie kunne også godt li’ Maude. Og er også rigtig sød. Hun er virkelig slank, så tænker, hun er en af dem, der lever af ovennævnte vatrondeller. Også venindepotentiale.
Kira Eggers

Søde Kira! Læg mærke til, at hendes lår ikke rører hinanden. Det er sådan noget, Maude ikke fatter. På linje med at Medina er en populær sangerinde, og Lasse Rimmer betragtes som sjov. Anyways, tror helt sikkert, vi også skal være veninder. Vi elsker dyr begge to. Og er pæne. På hver sin måde godt nok.

Ditte Okman og Sofie Tudal

Søde Sofie og Ditte. Vi er allerede veninder på den tætknyttede måde – I mine øjne. <3

Elisa, Jim og Pernille

Elisa, Jim og smukke Pernille Aalund, der nærmest ligner Maude i en tynd udgave. Hun bruger også hat og har blondt, honningfarvet hår. Og så er hun smaddersød. Ligesom mig. Vi bliver nok ikke veninder, fordi Maude bliver lidt for starstruck i hendes nærhed. Og der skal jo lissom være en balance i et venindeforhold.

Jim og værktøj

 

Maude fik jo ikke spurgt ind til Jims tissemand. Havde ellers målebånd med. :o( Vi tager den en anden dag! Ellers gør Bethany helt sikkert.

Og her er så et billede af restaurantens pissoir. Det var helt vildt smukt dekoreret. I undrer jer nok over, hvorfor Maude var derude. Det gør Maude også. Siger det altså ikke.

Alt i alt en superskøn dag i selskab med alle de kendte. Da jeg skulle hjem, fulgtes jeg med Sofie, der viste mig hvordan man kørte i Metro og sådan noget. Ja, det var lidt angstprovokerende at køre i offentlige transportmidler med pøblen, men det er meget hyggeligt og lærerigt at opleve, hvordan den slags mennesker er i hverdagen. Og hvordan de lever.

The end.

PS. Det er ikke mig, der har skrevet det om Rimmer og Medina. Det er Bethany. 🙁

Skrubbetips

Kan lige så godt sige det med det samme. Jeg er Swag og herredope! Nogen skal jo være det, eftersom verden er fuld af random mennesker, der aldrig kommer til at bidrage til samfundet med andet end lommeuld og tomme floskler.

Så er det sandelig godt, vi har mig. Ikke for at blære mig eller noget, men jeg er opdraget til at være ærlig. Min mor, som i øjeblikket er momentant sindssyg, vidste bare, jeg ville blive til noget stort. Og nu er jeg det, ik’ ås? Jeg er modeblogger.

Men nok om det. Nu er det tid til Maudes skrubbetips! Det er jo sommer og dejligt, dejligt solskinsvejr. Måske ikke i dag, men så i morgen. Eller i næste måned. Ingen grund til at være så nøjeregnende. Vi skal ud og posere på strandene i det dejlige varme sand, og vores hud skal være blød og indbydende. Det siger min nye flirt, Johnny, også. Han elsker min babyhud. Ingen gider kvinder med hud så ru som elefantnosser. I kan også blive bløde, piger! Og få komplimenter.

 

Denne skrubbegelé fra L’Oreal er god til prisen. Koster ca. 69 kroner. Der kan vi alle være med, ikke sandt? Og ellers tager det ikke mange øjeblikke at sælge et blowjob til en værdigt trængende, som man siger på Skelbækgade. Og i Helsingør. Så er der endda råd til to.

 

Nu tænker du måske: Ej, men Maude, det er ikke lige migJeg er fra Albertslund. Bekymr dig ikke! Man kan nemlig skrubbe sig med brugt kaffegrums. Nærmest gratis. Det må ikke være Nespresso eller Instant, vel? Det skal være det gammeldags kaffe. Det man laver på en kaffemaskine. Ved godt, det kun er gamle, der bruger det, men så spørg jeres nabo om I må få deres brugte kaffegrums. Alle har en gammel nabo eller genbo, antager jeg. Og det virker fantastisk, og du kommer til at dufte som en omvandrende Café Latte. Win-Win, eller hvad?! Hihhihihi. PS. Hvis man er meget tyk, skal man nok spørge  mere end en nabo. Ellers må I spare sammen og bruge grumset fra både morgen- og aftenkaffen. Ik’? Brug hjernen, piger. Det er derfor I har fået den, som Kira Eggers siger. Helt, helt uden at ane, hvad hun taler om.

Der bliver ikke noget “Dagens” i dag. Må desværre skuffe jer. Især jer fyre. Men jeg er i tidsnød. Har køretime lige om lidt, og jeg har ikke engang spulet mit lille, snævre numsehul endnu. *Smiler frækt*

Kys fra

Maude