Hej søde piger og fyre.

Det er længe siden, hva’?, som sømanden plejer at sige til nonnen, inden han penetrerer hende med sin sygdomsbefængte tissemand. Men alt er godt. Alt er som det plejer. Jeg er stadig tyk og på min nummer to mislykkede slankekur i år. Alle nytårsforsætter er røget i wc-kummen, og lige nu er jeg bare ligeglad med det hele. Forsøger at finde en form for selvaccept. Det er jo ok at være tyk. Nogle må bære byrden, så de tynde kan gå rundt og føle sig bedre end dem, der er knapt så tynde. Det skaber en form for balance i universet, så i virkeligheden burde nogen takke mig.

Det mest banebrydende, der er sket siden sidst, er, at jeg er begyndt at spise Skyr, selvom det smager værre end….Men altså, jeg har jo også lært at sluge….så, det…Er lidt stolt af at være med på Skyrmoden. Det er vigtigt, så man ikke føler sig helt uden for fællesskabet, og det gør jeg ofte, da jeg for eksempel ikke er vild med sko, som alle andre kvindekøn.

Nu vil jeg gå ud og bade og smøre mig ind i kaffegrums og olivenolie. Skal nemlig på date i aften og vil gerne have bløde deller, i fald at der skulle falde et slag penis af. 🙂

Kys fra Maude.

PS. Det er dejligt at være tilbage. I må gerne tilkendegive jeres taknemmelighed i form af likes. Jeg har brug for likes, fordi mit selvværd er så umådeligt ringe.