Hej Fantasklinger!

Hej Fantasklinger!

Hej søde piger og fyre

Jeg hedder Maude, og jeg elsker, elsker, ELSKER alt, der handler om mode og skønhed. Og mig. Er også noget af en ekspert på området, derfor har jeg besluttet at dele min viden med jer, skatlinger, fordi jeg er et godt menneske, der ønsker fred i verden og gratis vitaminvand til alle. Og lidt fordi jeg gerne vil være kendt – Altså, som hende den svenske modeblogger, BlondinBella. Hun er blevet MEGA-rig. Og kendt.

Nåmen altså, jeg lægger totalt ud med min ekspertise på hudplejeområdet. Jeg er desværre forbandet med gigantiske porer i hele femøren, ligesom Medina. Og jeg er også begyndt at se lidt gammel ud. Ligesom Medina. Men det kan faktisk holdes nede.

 

På billedet ser I tre fiiiiiiine produkter. 1. Noget Glycolic Hyaluronic serum fra Platinum Skincare. 2. Lermaske fra Beauté Pacifique. 3. Noget andet serum (Copper Peptides) fra Platinum skincare.

 

Her er jeg. Helt autentisk (det betyder uden make-up). Med lermasken. Synes, det er vigtigt, man tør vise sig uden make-up. Sådan så der ikke sidder piger med dårligt selvværd og bliver kede af det. Vi er alle grimme inderst inde. Bare rolig. Og inde i enhver tynd pige, sidder der en tyk, der bare venter på at springe ud, som man siger.

Men altså. Lermasken kan I bruge ca. 2-3 gange om ugen. Den renser virkelig helt i dybden. Serum 1 skal I bruge om aftenen, og den anden skal I bruge om morgenen. Forstået? Ellers spørger I bare. Jeg svarer ALLE. I må også meget gerne dele dette indlæg. Så jeg kan få så mange små followers som overhovedet muligt! Så kan vi nemlig holde konkurrencer på et tidspunkt. Og jeg kan blive sponsoreret ligesom andre lækre modebloggere.

Her er et billede af min aftensmad: 3 Sunlolly. Elsker is så højt, at I bare ved det! Og så feder de slet ikke spor. Er nemlig kun vand med smag. Et godt tip: Hvis I vil holde jer slanke, så skal I aldrig spise flødeis, men I kan spise så mange sodavandsis, I har lyst til. Jeg er ikke så god til at overholde det, hihihihi. Men det kan jo være, I har mere rygrad end mig. Ej, men jeg ser sådan på det: Livet skal leves, ik’ ås!? I love it! Hjerte, hjerte, hjerte.

Nu vil jeg smutte. Skal planlægge tøj til i morgen, lave armbøjninger og flette hår. Og så skal jeg planlægge en tur til New York. Er nemlig sådan en type, der rejser vildt meget. Kys, kys, søde tøser.

Knuzzer og giga kærlighed fra

Maude <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Fantasklinger!