Skrubbetips

Maudes professionelle anmeldelse af Raunsborg-event hos Jim Lyngvild

Hej søde piger og fyre

Som Maude jo allerede har videoblogget en hel del om, så var jeg i går til en total vigtig event i Frederiksberg Have på Restaurant Mælk og HurtigKnald. Det var awesome. Jim kom mig løbende i møde, da jeg ankom med søde Sofie. Og så kyssede vi. <3

jimogmaudeJeg sværger..jeg har kæbelinje i virkeligheden

Der var mange kendisser som mig selv, presse, drinks og fødevarer. Jeg smagte dog ikke på maden, for det første fordi jeg er på Nupokur, og for det andet fordi Maude ikke er til underligt forfinet mad. Der var fx ikke cupcakes eller vitaminvand, som jeg er vant til som modeblogger. Men I får lige et billede af noget, der lignede vatrondeller, men som ikke kan ha’ været det, for folk spiste det uden at se mærkelige ud i hovedet bagefter. Men ok, kendisser står jo model til meget uden at lade sig mærke med det..Måske var det vatrondeller, men ingen turde sige noget til det. Måske vatrondeller er det nye sort? Der er trods alt ingen kalorier i, og man kan få en pose til discountpris i ethvert supermarked. Så er der flere penge til tøj osv.

 

Vatrondeller på brød

Jim og hans samarbejdspartnere præsenterede Raunsborg-serien. Maude må indrømme, den er lækker og meget naturlig i det, som I ved, så fik jeg en gavepose, så jeg kan stå totalt inde for alt, jeg siger. Parfumerne duftede dejligt. Denne her er min favorit:

I kan roligt købe alle produkterne, hvis I er sundheds- og naturfreaks. Det er parabenefrit og alt det der man ellers går op i, når man er typen, der ikke spiser æg fra burhøns.

Men det skal ikke kun handle om Jim. Maude er trods alt i fokus, og fik sagt hej til de andre kendte. Dog ikke Mads Larsen, han var omgivet af to tynde siv, og virkede ikke synderligt betaget af mine krøller eller mit voluminøse korpus.

Elisa Lykke

Elisa var totalt sød ved Maude. Og så er hun smuk. Det er fordi, hun generelt undgår ris, når hun spiser sushi, og fordi hun træner som en vanvidsramt i det lokale SATS. Maude overvejer, om vi skal blive veninder. Tror, hun har gode forbindelser.

Jackie Navarro
OH MY GOD, Jackie kunne også godt li’ Maude. Og er også rigtig sød. Hun er virkelig slank, så tænker, hun er en af dem, der lever af ovennævnte vatrondeller. Også venindepotentiale.
Kira Eggers

Søde Kira! Læg mærke til, at hendes lår ikke rører hinanden. Det er sådan noget, Maude ikke fatter. På linje med at Medina er en populær sangerinde, og Lasse Rimmer betragtes som sjov. Anyways, tror helt sikkert, vi også skal være veninder. Vi elsker dyr begge to. Og er pæne. På hver sin måde godt nok.

Ditte Okman og Sofie Tudal

Søde Sofie og Ditte. Vi er allerede veninder på den tætknyttede måde – I mine øjne. <3

Elisa, Jim og Pernille

Elisa, Jim og smukke Pernille Aalund, der nærmest ligner Maude i en tynd udgave. Hun bruger også hat og har blondt, honningfarvet hår. Og så er hun smaddersød. Ligesom mig. Vi bliver nok ikke veninder, fordi Maude bliver lidt for starstruck i hendes nærhed. Og der skal jo lissom være en balance i et venindeforhold.

Jim og værktøj

 

Maude fik jo ikke spurgt ind til Jims tissemand. Havde ellers målebånd med. :o( Vi tager den en anden dag! Ellers gør Bethany helt sikkert.

Og her er så et billede af restaurantens pissoir. Det var helt vildt smukt dekoreret. I undrer jer nok over, hvorfor Maude var derude. Det gør Maude også. Siger det altså ikke.

Alt i alt en superskøn dag i selskab med alle de kendte. Da jeg skulle hjem, fulgtes jeg med Sofie, der viste mig hvordan man kørte i Metro og sådan noget. Ja, det var lidt angstprovokerende at køre i offentlige transportmidler med pøblen, men det er meget hyggeligt og lærerigt at opleve, hvordan den slags mennesker er i hverdagen. Og hvordan de lever.

The end.

PS. Det er ikke mig, der har skrevet det om Rimmer og Medina. Det er Bethany. 🙁

3

  • Marlene

    Ihhhhh hvor er det et glædeligt gensyn..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Do you have a spam problem on this blog; I also am a blogger, and
    I was curious about your situation; many of us have created some nice practices
    and we are looking to exchange techniques with other folks,
    why not shoot me an email if interested.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I think the admin of this site is truly working hard in support of his website, for the reason that here every material is quality
    based data.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skrubbetips