Godt nytår! Maude er tilbage

Hej søde piger og fyre.

Det er længe siden, hva’?, som sømanden plejer at sige til nonnen, inden han penetrerer hende med sin sygdomsbefængte tissemand. Men alt er godt. Alt er som det plejer. Jeg er stadig tyk og på min nummer to mislykkede slankekur i år. Alle nytårsforsætter er røget i wc-kummen, og lige nu er jeg bare ligeglad med det hele. Forsøger at finde en form for selvaccept. Det er jo ok at være tyk. Nogle må bære byrden, så de tynde kan gå rundt og føle sig bedre end dem, der er knapt så tynde. Det skaber en form for balance i universet, så i virkeligheden burde nogen takke mig.

Det mest banebrydende, der er sket siden sidst, er, at jeg er begyndt at spise Skyr, selvom det smager værre end….Men altså, jeg har jo også lært at sluge….så, det…Er lidt stolt af at være med på Skyrmoden. Det er vigtigt, så man ikke føler sig helt uden for fællesskabet, og det gør jeg ofte, da jeg for eksempel ikke er vild med sko, som alle andre kvindekøn.

Nu vil jeg gå ud og bade og smøre mig ind i kaffegrums og olivenolie. Skal nemlig på date i aften og vil gerne have bløde deller, i fald at der skulle falde et slag penis af. 🙂

Kys fra Maude.

PS. Det er dejligt at være tilbage. I må gerne tilkendegive jeres taknemmelighed i form af likes. Jeg har brug for likes, fordi mit selvværd er så umådeligt ringe.

 

5:2 diæten – dag (rigtig mange)

Hej søde piger og fyre.

Så er Maude saftsuseme på banen igen. En hel del lettere end sidst, tør jeg vist nok påstå. Har tabt så meget, at jeg dårligt kan passe mine øjenvipper mere og min paryk sidder løst.

Er stadig på fastekur, ikke 5:2 mere, men 4:3 fordi jeg har så meget bacon, der skal brændes af, og min tålmodighed er mindre end min hjerne.

Fastekur er det bedste, jeg nogensinde har prøvet. Ikke det hurtigste, for Dukan og andre low-carb kure er meget hurtigere, men jeg kan ikke holde dem ud i længden. Går glip af for meget! Helt ærligt, gider ikke leve af kød og grønt. Nu spiser jeg nærmest, hvad jeg har lyst til, og det synes jeg, er meget bedre, selvom det går langsommere.

I tænker nok, hvor Maude har været henne, og kan ærligt sige, at jeg havde opgivet håbet om at blive Danmarks mest hjernedøde blogger. Der er simpelthen for meget konkurrence. Men så sad jeg tilfældigvis og lyttede til noget Miley Cyrus musik og fik selv noget opmærksomhedstrang, og så ville jeg lige tjekke bloggen. VUPTI. Chok lige i face. Har haft sindssygt mange besøg den sidste måned. Dog pga. mine ærlige skriverier om fastekuren, ikke på grund af mit akavede udseende eller dårlige blogindlæg.

Så nu tænkte jeg, at I da skulle have et lille hej fra mig her midt i min fastetilværelse!

Håber, I nyder livet og klamydiaen ikke genererer for meget.

Kys kys fra Maude

5:2 diæten virker

Hej læsere!

Maude er på banen igen på 5:2 diæten – og i dag på fuld mave. Det vil sige, jeg kan faktisk ikke spise så meget dagen efter en fastedag. Jeg spiste frokost hos min far, og jeg var ved at eksplodere af mæthed meget hurtigere end ellers. Som regel kan jeg jo spise som en hest. Det er en tyk mave, der skal mættes.

Men efterhånden har jeg erfaret, at jeg ikke er særlig sulten dagen efter faste, og igen er det bare superfedt, når man er overspisertypen. Jeg har heller ikke lyst til at spise for meget. Jeg er simpelthen så pissemotiveret på det vægttab.

Af samme grund ved jeg heller ikke, om jeg vil skifte kur her, når ugen slutter. Det var meningen, jeg skulle videre…og teste Carb Nite Solution, som jeg er sikker på giver et hurtigere vægttab end 5:2 diæten. Men jeg er VILD med denne kur. Jeg ved ikke, hvad den gør, men den gør noget godt! Nu ser jeg lige, hvad vægten siger på søndag, og så må jeg genoverveje.

Jeg ved godt, mine læsere tænker, at jeg er blond og dum – fordi sådan ser jeg ud, men I kan trygt regne med, at Maude anmelder ærligt. I ved, jeg slår hårdt ned på fidusmagere, og derfor kan I også regne med, at når jeg siger, 5:2 diæten er fantastisk, så passer det. Fuck 8-timers kuren gange en million!

Hvis I har spørgsmål om kuren, svarer jeg gerne. I kan også læse mere om den her: http://politiken.dk/tjek/ECE2027772/ny-sundhedstrend-lad-vaere-med-at-spise/

Vi seees!

 

5:2 diæten – Dag 8

Er så sulten, at jeg sagtens kunne rive håret af mig selv, hvilket selvfølgelig også er nemt, når man går med paryk, men stadig.

Besluttede at holde fastedage mandag og onsdag i denne uge, og det er gået ok nemt i løbet af dagen, men det er altid sværest om aftenen. Det bliver et helvede at skulle sove.

Efter syv dage havde jeg tabt 1.8 kilo, og det på trods, at jeg var til grill-aften i lørdags, hvor jeg spiste så meget, at øjenvipperne ikke orkede at blive siddende på. De andre dage tror jeg, jeg per automatik spiser mindre end normalt. Men føler på ingen måde, jeg som sådan er på kur på normale dage.

Jeg kunne sagtens se  5:2 diæten som en livsstil i det lange løb, men lige nu, hvor jeg har brug for et massivt vægttab, er den nok ikke ideel. Det går simpelthen for langsomt. Jeg fortsætter dog denne uge ud – primært fordi jeg skal til fødselsdage i weekenden – men derefter skal jeg teste Carb Nite Solution. På opfordring fra en af mine søde læsere. Hjerte, hjerte, hjerte.

“Jamen Mauuuude, du har ikke godt af alle de kure!” Nej, det kan man sige, men jeg har heller ikke godt af at ligne Barbapapa. Maude skal tabe sig. Bare til noget acceptabelt!

Jeg så ovre på fansiden, at nogen ønsker flere billeder af mig, og det skal I snart få. Glæder mig til karantænen er overstået om to dage! Så ses vi, ikk’? Jeg har fået vildt flot hår med bølger i. Nogle dage ligner jeg faktisk Barbie, hvis hun var typen, der havde spist på Mc Donalds hele sit liv.

Kys fra Maude

5:2 diæten – Dag 5

Hej søde fyre og piger

Nåh. Bethany har sørget for, at vi har karantæne på Facebook, så jeg havde egentlig ikke lige tænkt mig at blogge, men jeg er nødsaget til at lave en opdatering om 5:2 diæten, jeg tester lige nu.

Min vægt har nægtet at rokke sig i et godt stykke tid efterhånden, derfor var jeg pænt overrasket i går morges, da jeg vejede mig, og så, jeg havde tabt 2 kilo siden jeg startede på 5:2 diæten.

Jeg er nu på 5. dag, og jeg har fastet tirsdag og torsdag, så har nu fire dage med alm. kost. Derfor kan jeg heller ikke komme med et god vurdering af kuren endnu, men umiddelbart er jeg positivt overrasket.

Det er hjernehårdt for Maude at have fastedage. Jeg gør det, at jeg faster 18 timer i streg, før jeg må spise (man må få 500 kcal. på fastedage). Og det er faktisk ok nemt vente i 18 timer, men derefter er det et helvede. Så jeg tror, jeg skal overveje lidt nærmere, hvad jeg vælger at spise på fastedage. Proteiner er bedre end kulhydrater, det må jeg lige ha’ i tankerne, for i går var jeg ved at slå nogen ihjel. Var også småsvimmel. Det mærkelige var, at jeg var vildt på dupperne. Jeg pudsede vinduer, børstede mit hår tusind gange og jeg ved ikke hvad. Og kunne også bedre koncentrere mig om at skrive på mine historier. Var nærmest manisk, kan man vel sige. I dag er jeg træt igen.

Det var ellers ikke fordi, jeg havde meget fidus til den kur. I ved, Maude ikke er nem at narre, men der er allerede mange ting, der har ændret sig i mit hoved – altså inde i krydderen, ikke udenpå. Jeg spiser fx meget mindre end normalt på mine “normale” dage, for jeg er ganske enkelt mindre sulten. Det er ret vildt, når man er typen, der overspiser.

Udover det er der gode grunde til at faste ind imellem. Det er godt for kroppen. Jeg ved dog ikke helt hvorfor. Man er vel blondine, men det er noget med at holde sig ung længere…og så er Maude saftsuseme på!

Jeg vender tilbage, når der er gået flere dage.

Kys fra Maude

5:2 diæten

Så er Maude på banen igen. Og vi skal i gang med at teste en ny kur, efter jeg totalt fik skudt 8-timers kuren i sænk.

Denne gang har jeg opsnuset en diæt, der hedder 5:2 diæten, som går ud på, at man spiser normalt fem dage om ugen (yeah right), og “faster” to gange om ugen. Jeg laver gåseøjne, fordi det ikke er rigtige fastedage.

Det hedder sig, at man kan spise normalt fem dage om ugen, helst normal til fed mad, da fedtfattig kost ikke vil give samme resultater. To dage om ugen må du kun spise op til 500 kalorier om dagen. Dem må du fordele over hele dagen, men hvis du vil ha’ alle goderne ud af kuren (den er såååååååååå god for alt muligt shit i din krop), så skal du faste i 18 timer i streg. Dvs. hvis du har spist dit sidste måltid mandag aften kl. 19, må du første spise dit næste måltid næste dag kl. 13. Og gerne kun det måltid og så ikke spise mere før onsdag, hvor du så igen spiser normalt.  På fastedage må man drikke al den kaffe, the og lightsodavand (og vand) man vil.

Nåhmen Maude har læst sig frem til, at man ikke taber sig vildt hurtigt på den kur, og hvis du spiser over dit daglige kaloriebehov, så taber du pik og bjælder. Så kan I jo selv vurdere, hvad der er så nyskabende i den kur…Men altså, eksperterne har fundet ud af, at kroppen har pissegodt af at faste. Man får både bedre kolesteroltal, sukkertal og yngre hud af det.

Maude giver det et forsøg. For jeres skyld. Starter med to uger, for ligesom at give det en fair chance, og fordi jeg har meget brug for at se så ung ud som muligt. Og jeg hopper lige ud i det ved at tage første fastedag i morgen. Vuuupti!

Følg med!

Kys fra Maude

Tyk på stranden

Nyder I sommeren? Maude gør. Har været ved stranden, selvom jeg nok er tykkkere end flertallet dernede. Det gode er, at det kun er i starten, de andre glor. Man vænner sig jo til alt på et tidspunkt….Jeg har fx vænnet mig til, at nogle kvinder foretrækker at være betrukket med noget, der minder om et rya-tæppe ned ad lårene.

Nåhmen, nu vi taler om at være den tykkeste i sommerlandskabet, så viste det sig jo, som ventet, at 8-timers kuren overhovedet ikke virkede. Man kan ikke spise, hvad man vil på den kur, som de ellers sagde. “Man skal spise sundt, Maude, ellers taber man sig ikke”. PRÆCIS, Gaffelansigter, fristes jeg til at sige, hvis jeg ellers brugte bandeord. Point fucking proven. Man skal spise sundt, hvis man vil tabe sig. Længere er den ikke. 8-timers kuren kan de proppe op, hvor solen aldrig skinner, og her mener jeg ikke i køleskabet.

Nu spiser jeg efter Dukanprincipperne, og har allerede tabt 3 kilo på fem dage. 🙂

Nu går jeg ud i det solbeskinnede landskab. Møøøøøøøøs.

Søndag er Blogdag

Hej søde piger og fyre.

I dag er det søndag, og alle modebloggere ved, at det er blogdag. Det er nemlig den dag i ugen, man som regel har flest besøg, derfor er det smart at lave en post på en søndag. Velbekomme, tag det til jer, hvis I vil ha’ succes som mig.

Nu sidder I nok og tænker “Hvad har du lavet i denne uge, Maude, og har du tabt dig siden sidst?”, og lad mig starte med det sidste spørgsmål: Nej, det har jeg ikke. Tværtimod har jeg taget en smule på i forbindelse med en omgang Gullasch m. kartoffelmos. Den slags sætter sig. Især når man spiser, til gryden er tom. Maude kender ikke sine begrænsninger, hverken når det kommer til mad eller øjenvipper.

Til gengæld er jeg blevet inviteret på date af ham lægen, der behandlede mine hæle efter mit lille uheld. Så vi skal mødes på lørdag i næste uge. Derfor starter jeg kur i morgen. Så kan jeg lige nå at tabe 2 kilo, hvis jeg går hårdt til den. Ikke at to kilo kan ses, når man er så omfangsrig som mig, men det er mere inde i hovedet, ikk’? Hvis det går godt, har jeg tænkt mig, at vi skal bolle på en solrig plet i Dyrehaven. Det er vildt romantisk. Skal bare lige drikke mig mod til, så jeg tager 2 Somersby med. Dem med Citrussmag.

Ellers har jeg ikke oplevet så meget. Har overvejet at lave en marsvinefarm, som jeg skrev på Facebook. Jeg har så meget kærlighed at give af, men ikke så mange at give den til, og marsvin virker som et udmærket valg, når det kommer til kærlighedsbehov. Men jeg tænker lige over det. Et marsvin kommer jo med ansvar, som alle dyr gør, og Maude er jo ikke den mest ansvarlige person nord for Rødovre.

Nåhmen vi seees, ik’? Hvis I vil ha’ video, så husk lige at stil mig nogle spørgsmål, jeg kan svare på.

Kys fra Maude.