Mit tredje indlæg

Hej søde piger og drenge.

Nå, men så så man lige mig – som man nu siger, når man er Nynneklon – stå dér i indkøbscentret og være i syv sind (Det betyder at være i tvivl om noget. Hihi). Ej, men hvordan skal man da lige vælge, hvilket blad man skal købe, når man kun har råd til et? Er jo lissom ikke blevet tilbudt løn for at blogge endnu, så kan ikke bare gå all in, som man siger i København. Men er jo nødt til at holde mig opdateret med moden, så jeg ved, hvad for noget tøj, jeg ville gå i, hvis jeg var tyndere. Er der nogen, der ved, om jeg kan få nogle blade gratis? Kan jo bare nævne dem på bloggen, og vupti, win-win for alle parter. Altså, de får reklame, jeg får gratis blade, hvis I forstår sådan en lille en. *Glad Smiley*

Vil også bare lige sige jer, at jeg er superduperglad for jeres støtte! Hjerte, hjerte. Har allerede mange fans, og jeg elsker jer hver og en! *MØS*! Men selvfølgelig har man også haters som modeblogger. Især når man er pæn som mig. Så synes man for eksempel, jeg er anstrengende. Tal til hånden, siger jeg bare! <3 Kærlighed overvinder alt.

Og så skal vi også ha’ et “Dagens”. I dag af mine fine sko. Ja, jeg er nemlig helt, helt inspireret af hende damen, Michelle Hviid, som også er en håbløs blogger. Totalt random, altså. Ikke så kendt som mig, men hvem er det? Hihihihi. Ej, det må man jo ikke sige, så er man dårligt opdraget. Jeg er en værre èn! Tilgiv mig.

Men tilbage til inspirationen: Hviid har skrevet et blogindlæg, som faktisk kunne ha’ været meget god. Dumpap som jeg er, forstod jeg ikke så meget af den, men så til sidst stod der noget om hår og sko, som jo nok for kloge mennesker ville ødelægge det hele, men godt for lufthjerner som mig. Jo, prøv selv og se:

“Denne næste glæder jeg mig til at forklare dig. Den er så sjov at tænke på. Ca. Hver anden måned betaler jeg for at få smurt en klistret masse ud på mine ben for at få flået alle hårene ud ved hårsækkene, kan du forestille dig hvor ondt det gør. Det kan du gange med ti, doble op og veksle til italienske lirer, så ondt gør det. Når jeg har fået flået alle hårene af benene ligger jeg mig til rette mens jeg få plukket min øjenbryn med en pincet.

Derfra kører jeg over til frisøren og får flettet langt indisk hår ind i mit eget, det er så dyrt at min far ville gøre mig arveløs hvis han kendte til det. Ja du læste rigtigt. De indiske piger ofrer deres hår til templerne. Efterfølgende bliver det farvet i nøjagtig min farve og flettet ind i mellem mit eget hår. Jeg ved godt at dine døtre havde meget naturligt smukt hår, derfor virker det måske skørt, det er det ikke. Det eneste mit hår kan er ””Rul over og spil død”. Med det indiske hår føler jeg mig hel og lykkelig. Because I´m worth it. 

PS. Charles, Prøv lige at forestille dig det her. Jeg har mere end 40 par sko!!??? 40 par!!!! De hænger i skabe på væggen, som dekoration, det er så pænt at det har været i boligmagasiner i 7 lande! Der er noget jeg kan være stolt af hva?! Det ER rigtigt. Det ene par alene har kostet 7.000 kr. Skriver syvtusinde kroner. Men de har også 10 cm høje hæle. Faktisk kan jeg bedst lide at gå i bare tæer!!! Ha ha…..”

Har I nogensinde hørt mage til hjernedødt mundlort? <3 Det er bare så godt, synes jeg. Håber, jeg en dag bliver lige så blank at høre på. Men det er nok noget, der er de færreste forundt. Øv, bøv bussemand. Som man siger i Helsinge.

PS. Min BFF siger, Hr. Ingalls er ham fra ‘Det lille hus på prærien’, men den serie har jeg aldrig hørt om, så det har I nok heller ikke. Også ligemeget. Tror ikke, den har nogetsomhelst tilfælles med Gossip Girl.

Jag skulle vilja ha översatt till svenska inlägg, men då bloggen som är för lång. Förlåt, förlåt!